OBS! OBS! OBS! – Får du ressouceforløbsydelse eller har du fået- så læs her

3F har stævnet Ankestyrelsen i 2 sager om modregning af løn for udført arbejde i ressourceforløbsydelse. Ankestyrelsen har valgt at genoptage sagerne, med henblik på at drøfte dem i et principielmøde, da Ankestyrelsen er kommet i tvivl om deres praksis er lovlig. Vi forventer der vil gå 5 måneder inden Ankestyrelsen har færdig behandlet sagerne. Men 3F ønsker allerede nu, at forsøge at få et overblik over hvor mange medlemmer der kan være berørte af den mulige fejlfortolkning af loven.

Så hvis du har været delvis syg og delvis i arbejde på ressourceforløbsydelse, og er blevet modregnet krone for krone i ressourceforløbsydelsen af den løn du har tjent for udført arbejde, må du meget gerne henvende dig i fagforeningen og blive registreret, så vi kan få et overblik over, hvem og hvor mange, der har været berørt af en mulig fejlfortolkning af reglerne om modregning i ressourceforløbsydelse.

Du kan henvende dig via Mit 3F eller via sikkermail til horsens.sikkermail.social@3f.dk

Menu