Indefrosne feriepenge modregnes ikke

Nej, udbetaling af indefrosne feriepenge modregnes ikke i dagpenge, efterløn eller andre indkomstoverførsler

Det er kun feriepenge optjent i et ansættelsesforhold, der er indefrosset og udbetales som en del af Folketingets sommerpakke på grund af COVID-19.

Som ledig eller efterlønner optjener du ikke særlig feriegodtgørelse og får derfor ikke indefrosne feriepenge af dagpenge eller efterløn.

  • Du kan få udbetalt op til 3 ugers feriepenge, hvis du har haft lønnet arbejde i optjeningsperioden den 1. september 2019 - 31. marts 2020 (7 måneder).
  • Har du haft orlov uden løn eller været på dagpenge i ovennævnte periode, vil du ikke have optjent ret til feriepenge i de måneder.
  • Har du arbejdet på deltid, f.eks. ved siden af et studie, eller været på supplerende dagpenge, vil du have optjent feriepenge af den løn, du har fået udbetalt, men ikke af SU eller dagpenge.
  • De indefrosne feriepenge udgør 12,5% af din løn i optjeningsperioden.

 

Menu