Kontingentfritagelse for ledige medlemmer

Ledige medlemmer får gratis medlemskab i op til seks måneder i forbindelse med COVID-19.

Den aktuelle corona-krise har sendt mange af 3F's medlemmer ud i ledighed, samtidig med at det er blevet sværere at finde nyt arbejde.

Derfor fritager 3F ledige for fagligt kontingent i en periode på op til seks måneder, gældende for marts, april, maj, juni, juli og august.

Helt konkret vil det gælde medlemmer, der er medlem af både 3F's a-kasse og fagforening, og er meldt ledige på Jobnet i løbet af enten marts, april, maj, juni, juli eller august uanset hvad årsagen til ledigheden er.

OBS: Perioden for kontingentfritagelse blev d. 18. juni 2020 forlænget til også at gælde for juni, juli og august.

Læs ofte stillede spørgsmål her.

Menu