1. maj hos 3F Midt & Østsjælland i Ringsted

Det blev et tilløbsstykke med op imod 100 deltagere i årets 1. maj arrangement i Ringsted.

På talerlisten var Jan Villadsen, gruppeformand i transportgruppen i 3F og Ole Hækkerup folketingsmedlem for socialdemokraterne.

Eddie van Lüthje – troubadouren fra Faxe Ladeplads stod sammen med Helle Reumert for den musikalske underholdning med viser og fællessang der passede til en 1. maj.

Jan Villadsen talte om hele udfordringen med social dumping og vores generelle holdning til et godt tilbud, som også udøvers når der et tale om brug af arbejdskraft til langt under halvdelen af en overenskomstmæssig løn.

Ole Hækkerup havde fokus på fællesskabet i samfundet, det er blandt andet her den socialdemokratiske ledet regering gør en stor forskel efter 10 år med en liberal regering, hvor individet kom før de fælles interesser.

Dagen kunne i Ringsted fortsættes i Anlægget, hvor blandt andet Ole Sohn var på talerstolen.

Der var velbesøgte 1. maj arrangementer i afdelingens område i både Faxe, Stenlille og Rødvig. Mange af aktiviteterne kan findes på Dagbladet/Sjællandske hjemmeside www.sn.dk

Menu