Sammen om fremtiden

En tæt kontakt med dig som ledig, og en tidlig og individuel indsats. Det er nøgleordene for det nye A-kasseforsøg.

 

Den 1. januar 2020 er A-kassen med i et nyt stort forsøg. Forsøget strækker sig over de næste 4 år. 

   I forsøget vil A-kassen få bedre muligheder for at målrette indsatsen til dig og dine behov. Målet er at gøre dit ledighedsforløb så kort og så godt som muligt. 

   Er du omfattet af A-kasse-forsøget, vil du have et tæt samarbejde med 3F’s A-kasse. 

   Jobcentret inddrages først senere eller hvis du har brug for en indsats eller et tilbud om uddannelse eller opkvalificering, som jobcentret skal godkende.

   I A-kasseforsøget vil 3F’s A-kasse have en aktiv rolle, så snart du er blevet opsagt, men stadig er i arbejde.

   I det første møde taler vi om hvordan vi sammen danner et overblik over dine kvalifikationer, erfaringer og muligheder. Derefter udarbejder vi en plan for hvordan du hurtigst muligt kommer i arbejde igen eller i uddannelse.

 

Tæt dialog og trygt samarbejde

I opsigelsesperioden og i løbet af de første tre måneders kontaktforløb arbejder 3F’s A-kasse tæt sammen med dig.

   Vi vil målrette indsatsen og styrke din søgen efter nyt job eller uddannelse. Efter tre måneder, hvis du stadig er ledig, vil A-kassen indgå i et tæt samarbejde med det lokale jobcenter om indsatsen - alt sammen med det fælles formål at hjælpe dig godt videre i job eller uddannelse.

   Vi tror på, at motivation og medindflydelse er vejen frem og glæder os til at samarbejde med dig.

 

3F Jobformidling – en god medspiller

Via vores 3F Jobformidling har du som medlem adgang til Danmarks største jobdatabase, hvor du kan oprette en jobagent. 

   Som medlem får du også adgang til job, som kommer ind via vores brede og lokale netværk og kontakter til virksomheder og tillidsrepræsentanter. I løbet af bare et år blev ledige medlemmer af 3F’s A-kasse sparet for op mod 184.000 ledighedsuger.

   Har du spørgsmål til, om du er omfattet af forsøget, om 3F jobformidling eller om opkvalificering og uddannelse, så kontakt 3F Randers. Vi er klar til at hjælpe dig.

3 mdr kontaktforløb

Menu