Advokathjælp

Du kan som medlem af 3F Randers kan få en advokat til at gennemgå din erstatningssag?

Vi har nemlig indgået et samarbejde med advokatfirmaet Sølgaard & Knudsen, der er eksperter i personskadeerstatning. De kan hjælpe dig, uanset om du er kommet til skade i trafikken, i fritiden, som patient eller som voldsoffer.

Aftalen går ud på, at advokat Lars Knudsen fra advokatfirmet Sølgaard & Knudsen gennemgår sagen sammen med dig og din sagsbehandler hos 3F og bl.a. giver gode råd om,

  • hvad du har af muligheder for at få erstatning i netop din sag,
  • hvorvidt din sag forløber som den skal,
  • om der er ting, som du skal være særligt opmærksom på (f.eks. om du kan få erstatning flere steder fra),
  • om du har brug for advokatbistand og i givet fald, om du kan få forsikringsselskabet til at betale advokatudgiften.

Gennemgangen sker hos 3F Randers i vores lokaler på Tronholmen 9 og tager typisk ca. 45. minutter.

Hvis du har brug for hjælp i din erstatningssag og ønsker en gratis sagsgennemgang, så kontakt socialrådgiverne i 3F Randers på tlf. 70 300 936.

Menu