Information om Corona situationen i 3F Vejle den 30. september

Kære medlemmer

Regeringen indførte fra lørdag den 19. september nye retningslinjer og opfordringer omkring Corona pga. stigning i smittetallet. Retningslinjerne blev fredag den 25. september forlænget til at gælde frem til den 18. oktober.

Derfor skal vi passe rigtig godt på hinanden i den kommende tid.

Vi følger naturligvis regeringens opfordring. Derfor vil halvdelen af vores personale fra mandag den 21. september arbejde hjemmefra på skift en uge ad gangen i de kommende uger indtil den 18. oktober eller til smitteniveauet er nede igen.

For at sikre, at vi kan hjælpe dig og udbetale dagpenge.

Vi vil hele tiden være der for dig/jer - både telefonisk og personligt. 
Dog vil vi opfordre dig til at overveje, om et fysisk møde er nødvendig for henvendelsen i afdelingen eller om kontakten til os kan klares pr. telefon, mail eller via Mit3F i stedet.
 
Hvis du møder op uden aftale, kan du risikere ventetid.

Med baggrund i situationen er vi ligeledes nødt til at mindske fremmødet i afdelingen. Derfor vil der i den kommende periode max. være muligt at have 5 medlemmer i afdelingen ad gangen.

Tak for din forståelsen 👍

Følg med på vores facebookside og hjemmeside om situationen.

Med venlig hilsen
Martin Jensen, Formand for 3F Vejle

3F Vejle er Vejle kommunes stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening.

3F Vejle vil med en klar profil vejlede, rådgive og servicere medlemmerne i overensstemmelse med samfundets og arbejdsmarkedets udvikling og til gavn for fællesskabet.

· Sjællandsgade 30 · 7100 Vejle · 
· Tlf. 70 300 910 · Fax. 70 300 911 · www.3f.dk/vejle · Mail vejle@3f.dk · 
Danmarks Stærkeste Fagforening 
Din fremtid - Vores opgave

 



Menu